Kristian Haugaard
Telefon:
Mobil:
Fax:
E-mail:
vCard:

Kristian Haugaard arbejder som konsulent i Globeteams projektorganisation og er ansvarlig for projektledelse af flere store og komplekse kundeprojekter. Siden 2007 har Kristian arbejdet selvstændigt og har specialiseret sig i iterativ og agil systemudvikling.
Kristian har flere års erfaring med projektledelse, alle it-relaterede projekter, inden for flere forskellige brancher. Senest har Kristian løst opgaver for DR, hvor han var overordnet projektleder på systemmæssig konsolidering og nyudvikling af DRs samlede On Demand indhold. Hos EDC Gruppen var Kristian agile mentor/coach for intern projektleder ved udvikling af Lead-system til hovedkontoret og samarbejdspartnere og endelig som agile konsulent/mentor for stort nyudviklingsprojekt hos Novo Nordisk.
Kristian er certificeret indenfor APL (Agile Project Leadership) samt PRINCE2 og inddrager ubesværet metodikker og erfaringer fra kendte agile retninger, herunder Scrum, Lean, XP, Crystal m.fl. – tilsat sund skepsis og common sense. Kristian skaber med sin direkte ledelsesstil tryghed og tillid både i og uden for de projektteams, han arbejder med. Kristian er desuden medstifter og formand for APLN.dk - et professionelt og specialiseret netværk af engagerede mennesker med særlig interesse for ledelsesmæssige og metodeuafhængige aspekter af agil projektledelse.
