Forside / Kunder / Kundehistorier / NeuroSearch sparer på driftsomkostningerne

NeuroSearch sparer på driftsomkostningerne

Baggrund

NeuroSearch har med Microsoft Operations Manager 2005 (MOM 2005) struktureret og automatiseret sin IT-drift. Med assistance fra Globeteam er det lykkedes at integrere og anvende overvågningsværktøjet effektivt i NeuroSearch og dermed optimere virksomhedens kontrol med ITmiljøet. Dette har frigjort interne ressourcer til nye fremadrettede initiativer, som alle understøtter virksomhedens forretningsmæssige behov og mål.

Løsning

- ”Et af de krav vi stillede til løsningen var, at der skulle være tale om et produkt, der kunne tilføre best practice til organisationen. Det skulle være let at gå til, administrere og udvide. Endelig skulle løsningen helst være baseret på et Microsoft-produkt, da standard er kodeordet hos NeuroSearch, når det gælder IT”, siger Rasmus Holt, systemadministrator hos NeuroSearch.

Valget af løsning faldt på MOM 2005, der udnytter Microsofts best practice for drift af Microsoft-systemer og er fuld integrerbar med hele infrastrukturen i NeuroSearch. Inden indførelsen af MOM 2005 blev der afholdt et proof-of-concept, der skulle påvise, at MOM faktisk var det værktøj, der kunne løse NeuroSearchs udfordringer. Workshoppen blev varetaget af konsulenthuset Globeteam og indeholdt blandt andet en gennemgang af MOM, etablering af testplatform samt uddannelse og instruktion i brugen af MOM.

Projektet blev suppleret med en driftsstøtteordning, således at Globeteam i dag anvendes som løbende sparringspartner på MOM.

Fordele

MOM giver en lynhurtig status og et overblik over serverne hos
NeuroSearch. Med MOM har ITorganisationen fået et værktøj med mulighed for at benytte Microsofts best practice for drift af Microsoft -systemer. MOM er tilpasset til NeuroSearchs specifikke behov og krav og har givet såvel økonomiske som administrative gevinster.

- ”Vi oplever det som en markant forbedring i forhold til tidligere, hvor vi manuelt skulle overvåge husets servere. I forbindelse med vores Exchange og SQL Server kunne manglende disk-plads være gået hen og blevet kritisk. Nu alarmeres vi og kan handle proaktivt - samtidig med at Microsofts Product Knowledge forsyner os med råd og vejledning til at løse det aktuelle problem”, siger Rasmus Holt.

Læs kundehistorie: NeuroSearch sparer på driftomkostningerne.pdf