Fire mand styrer Udenrigsministeriets globale serverdrift
Baggrund
Udenrigsministeriets globale servermiljø stiller store krav til fleksibilitet, funktionalitet og standardisering. Installationen af en specialudviklet SMS-løsning fra Globeteam har givet Udenrigsministeriets IT-afdeling et særdeles effektivt værktøj til at stabilisere og vedligeholde hundredvis af servere placeret på ambassader verden over. Serverdriften kan nu styres fra centralt hold af bare fire mand.
Løsning
Globeteams SMS-baserede løsning, baseret på Microsoft Systems Management Server (SMS 2003), er brugt til indsamling af konfigurationsoplysninger og ensretning af servere. Samt til distribution af ændringer og softwareopdateringer til alle servere bl.a.: Udrulning af Windows 2000 SP4, Opgradering af Exchange 2000 til 2003, Installation af Exchange 2003 SP samt Firmware opgradering på samtlige servere.
”Der var flere årsager til, at Udenrigsministeriet valgte Globeteams løsning. For det første kunne Globeteams løsning dække 80 % af de behov vi havde. For det andet var det et plus, at løsningen var let at integrere i den eksisterende Microsoft-platform”. Bjørn Lysholm Jensen, leder af servergruppen, Udenrigsministeriets IT-afdeling.
Fordele
Installationen af Globeteams SMS-baserede løsning har betydet, at bare fire mand i Udenrigsministeriets servergruppe i dag kan administrere ministeriets verdensomspændende servere hurtigere, lettere og langt mere effektivt. Succesen med brugen af SMS løsningen har medført store administrative og økonomiske gevinster.
”Den investering vi har gjort i systemet er tjent ind bare ved opgraderingen af Exchange 2000 til 2003. Samtidig har vi fået et suverænt værktøj til at administrere og håndtere relevant software til serverne hurtigt og effektivt”. Bjørn Lysholm Jensen.
Læs case:
Fire mand styrer Udenrigsministeriets globale serverdrift.pdf