Forside / Kunder / Kundehistorier / Lynhurtig udrulning af Windows 7 hos MT Højgaard

Lynhurtig udrulning af Windows 7 hos MT Højgaard

Baggrund

MT Højgaard havde behov for en afløser for det aldrende Windows XP til totaludrulning på koncernens klientmaskiner. Over en periode på blot et halvt år rullede MT Højgaard Windows 7 ud på 2.400 klientmaskiner ved hjælp af Microsoft Windows 7 Enterprise med Microsoft System Center Configuration Manager (SCCM).

Udfordring

Indtil for nylig udskiftede MT Højgaard maskiner ad hoc, og virksomheden havde derfor både nye og gamle maskiner i samtidig drift. Det gjorde det svært at gennemføre større ændringer og lade medarbejderne få gavn af de nyeste værktøjer. Derfor traf MT Højgaard sidst i 2008 en beslutning om fremover at skifte samtlige maskiner hvert 3. år.

Læs casen skrevet af Microsoft og med interview af bl.a. Bjarne Poulsen, koncern it-chef, MT Højgaard

Løsning

Primære krav til løsningen var, at operativsystemet først og fremmest skulle være velfungerende og stabilt, understøtte 64 bit samt store mængder hukommelse, bl.a. i forbindelse med afvikling af krævende CAD-applikationer. Desuden skulle det fungere gnidningsløst sammen med Microsoft SCCM for at sikre hurtig og ressourcebesparende klientadministration og -support.

Primære produkter i løsningen: Microsoft Windows 7 Enterprise og Microsoft System Center Configuration Manager

Fordele

Hurtigere og bedre support og administration, en stærkt forbedret brugergrænseflade samt smidig udrulning var blandt de fordele, MT Højgaard opnåede ved at skifte til Microsoft Windows 7.

Andre fordele er:

  • Smidig og stabil afvikling af applikationer
  • Enkel og tidsbesparende administration og support
  • Velfungerende og intuitiv brugergrænseflade
  • Velegnet til drift af krævende applikationstyper