Server konsolidering med Windows Server 2008 R2 giver besparelser i Banedanmark
Baggrund
Banedanmark har et af landets største netværk og er afhængig af sin it-infrastruktur 24 timer i døgnet for at kunne levere en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane. Banedanmarks server infrastruktur var imidlertid forældet og designet for 10 år siden.Banedanmark påbegyndte derfor en modernisering af server infrastrukturen for at opbygge en mere effektiv it-platform.
Udfordring
Umoderne og decentralt servermiljø, som var meget omkostningsfuldt at drifte, og som ikke længere kunne understøtte forretningens behov og fremtidige krav til it-miljø.
Læs casen med interview af Mogens Pedersen, IT System Arki-tekt hos Banedanmark
Løsning
Revision og udbygning af Banedanmarks AD-design samt konsolidering af decentrale servere og migrering af udvalgte infrastrukturtjenester til central lokation:
- Opgradering af de decentrale servere til Windows Server 2008 R2
- Migrering af fildata inkl. shares etc. ind på de centrale servere
- Flytning af DHCP scopes Opdatering af loginscripts mv.
Lukning for den lokale filtjeneste
- Opgradering af centrale servere til DC/DNS/DHCP, fil og print-tjenester til Windows Server 2008 R2
- Decommissioning af den eksisterende lokale DC/DNS/DHCP-server
Fordele
”Vi sparer både på hardware- og driftsomkostninger. Samtidig er Banedanmarks it-miljø parat til, at vi kan opgradere klient infrastrukturen til Windows 7 senere i år, og sløjfe endnu flere servere. Vi har mindsket udgifterne til ny klient infrastruktur betydeligt derved.” Mogens Pedersen, IT System Arkitekt hos Banedanmark
Derudover har Banedanmark opnået andre fordele bl.a. reduceret infrastrukturens kompleksitet, mere stabil og sikker infrastruktur, økonomisk gevinst og drifsmæssige besparelser, bedre datasikkerhed samt lettere og hurtigere backup og restore af data, forenkling af loginscript, forenklet oprettelse af nye brugere mht. personlige drev.