Projektledelse
Som kunde kan du med fordel benytte Globeteams projektledere til styring af projekter eller som sparringspartner på nye og eksisterende projekter. Fordelen er, at projekter sikres højt kvalificerede og certificerede konsulenter med erfaring inden for it- og forretningsverdenen.
Vi gennemfører projekter i tæt samarbejde med kundens organisation, hvor både forretning, it og kundens øvrige projektparter involveres. Vores opgave er at levere ledelseskompetencer og metoder til projektorganisering og følge op på succeskriterier, så projekter overvåges, og den fornødne fremdrift med professionel fokus på økonomi, kvalitet og tid sikres.
PRINCE2, PMI, IPMA, Agile og Microsoft Solution Framework er nogle af de discipliner, vi behersker, og som er med til at sikre en struktureret tilgang til opgaven fra scoping over udvikling til aflevering og drift.
It-projekter er væsentlige forskellige fra andre projekttyper, og der er ved it-projekter tit tale om en læringsproces, hvor systemer skal tilpasses kundens arbejdsgange, problemstilling og systemer. Dette kombineret med, at it-sektorens projekter typisk er komplekse, kan stille store krav til projektleder kompetencer.
Vores projektledere kan sikre kvalitet i den samlede leverance og herunder også støtte kunden ved at implementere arbejdsgange, der støtter den nye løsning. Ligesom vi kan assistere med at indføre en systematisk portefølje styringsproces og etablere et projektkontor, der varetager tværgående koordinering af projekter.
Læs mere om enterprise project management (EPM).