Forside / Nyheder / Seneste Arrangementer / seminar om soa og itil den 12 november - er afholdt

Arrangementer

Seminar om SOA og ITIL den 12. november - er afholdt

25 sep 2008

by:

Tid: Den 12. november 2008 kl. 9:00-12
Sted: i2i, Topstykket 24, 3460 Birkerød
Pris: Seminaret inkl. forplejning er gratis
Tilmelding: Tilmelding på www.i2i.dk

Den 12. november inviterer Globeteam og i2i udvalgte it-chefer og driftsansvarlige fra det offentlige og private til seminar om Service Orienteret Arkitektur (SOA) og It Infrastructure Library (ITIL). 

Seminaret berører de fordele, som virksomheder opnår ved aktivt at gå ind i SOA og ITIL projekter, og sætter samtidig fokus på de udfordringer som virksomheders driftsorganisation står over for blandt andet belyst med praktiske erfaringer fra Toyota Danmark og Kriminalforsorgen. Formålet med seminaret er samtidig at belyse forretningens udbytte af et mere tidssvarende SOA og ITIL fundament.

Kundecases:
Toyota Danmark stiller skarpt på virksomhedens driftsmæssige forandringer som følge af valg af outsourcing strategi og SOA implementering, og beskriver de konsekvenser, dette har haft for medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Kriminalforsorgen gennemgår sine erfaringer med at implementere MOF værktøjerne til styring og systematisering, baggrund for valg af løsning, resultaterne samt den aktuelle status.

Tilmeld dig på www.i2i.dk. Vi glæder os til at se dig.

Agenda

08:30-09:00 Registrering og morgenmad

09:00-09:15 Velkomst v/i2i

09:15-09:45 Drift og SOA hos Toyota Danmark
Siden 2006 har Toyota Danmark bundet en række forretningskritiske processer sammen ved hjælp af en SOA løsning fra Globeteam. I indlægget fortæller Toyota Danmark, om sine erfaringer fra implementering af SOA, og hvad enterprise-arkitekturen har tilført af it-driftsmæssige forandringer og fordele for virksomheden. Du hører om de udfordringer driftsorganisationen stod over for, får et indblik i hvorfor Toyota Danmark valgte at outsource central it-drift til ekstern partner, og hvilke konsekvenser det har haft for driftsmedarbejderens hverdag.
V/ Niels Sværke, IT-chef, Toyota Danmark

09:45-10:30  Succesfuld SOA implementering - udfordringer og muligheder for driftsafdelingen
It udviklingsafdelinger taler om Enterprise Arkitektur og Service Orienteret Arkitektur (SOA). Hvad gemmer sig bag disse buzzwords? Og hvordan gribes implementering af en enterprise løsning an? Kom og hør om de forandringer, udfordringer og muligheder en driftsafdeling står overfor i denne forbindelse, og hvilke konflikter og skærmydsler der typisk kan opstå mellem drifts- og udviklingsafdelingen. Du får herefter indblik i den tværgående SOA model, som har understøttet Toyota, og som i dag succesfuldt binder virksomhedens strategier, mål, processer og applikationslandskab sammen.
V/ Michael Andersen, Principal for Globeteam Development Team 

10:30-10:45 Pause og forfriskninger

10:45-11:15 IT Service Management - Få overblik over IT driften
Virksomheders forretningsbehov forandrer sig, og driftsorganisationer står derfor overfor nye udfordringer. Ved at tage udgangspunkt i best practice, IT Service Management principper, kan din virksomhed optimere IT-driften i forhold til forretningsmål og visioner langt hurtigere og mere effektivt. Hør hvordan du med rammeværk og modeller som MOF og ITIL kan imødekomme forandringer og opnå en mere kosteffektiv driftsorganisation med strukturerede, systematiske, sikre og dokumenterbare processer og politikker.
V/ Hans Christian Holst, IT Service Management Konsulent, Globeteam A/S

11:15-11:45 Med MOF løser Kriminalforsorgen mange flere opgaver med samme ressourcer
Kriminalforsorgen stod overfor at skulle overtage it-driften af Justitsministeriets departement, samtidig med at it-afdelingen skulle overgå til sikker 24-timers drift. Kriminalforsorgens klassiske driftsafdeling var slet ikke gearet til at
løse de opgaver, og alt for ofte var der brandslukning i stedet for sikker drift. Hør om Kriminalforsorgens erfaringer med MOF rammeværktøjerne, hvordan forsorgen hermed har opnået en moderne, systematisk og fleksibel it-drift og i dag løser mange flere opgaver med samme ressourcer.
V/ Hans Christian Holst, IT Service Management Konsulent, Globeteam A/S
V/ Henning Thomsen, Driftschef, Kriminalforsorgen

11:45-12:00 Afrunding v/i2i

12:00-12:30 Snak og sandwich



Indlægsholdere fra Globeteam A/S

Michael Andersen, Principal for Globeteam Development Team
Michael Andersen arbejder som senior Enterprise Arkitekt med særlig fokus på etablering af en model for enterprise arkitektur tilpasset den enkelte organisations behov og modenhed. Michael Andersen har siden 1994 arbejdet med enterprise arkitektur, enterprise service bus (ESB) og implementeret SOA-arkitekturer siden 2001. Arbejdet har fundet sted i små nationale såvel som store multinationale virksomheder. Derudover deltager Michael ofte som projektdeltager på kundernes side i de enkelte udviklings- og implementeringsprojekter.

Hans Christian Holst, seniorkonsulent for Globeteam Business Consulting Team
Hans Christian Holst arbejder som IT Service Management seniorkonsulent med speciale indenfor ITIL (It Infrastructure Library) og MOF (Microsoft Operations Framework). Hans Christian har mange års erfaring inden for komplekse it-driftsmiljøer og har med baggrund bl.a. i den finansielle sektor opbygget en stor viden om ”best practice” metoder. Han har især beskæftiget sig med at transformere it-driftsafdelinger til forretningsorienterede it-service organisationer i både den private og offentlige sektor. Han deltager både som rådgiver, projektleder og operationel implementeringskonsulent, og fungerer som sparringspartner for både ledelse og medarbejdere.

|