Forside / Nyheder / Seneste Arrangementer / account manager søges

Arrangementer

Account manager søges

19 apr 2011

by:

Globeteam spænder bredt fra business consulting, infrastruktur og udvikling. Mange af vores kunder vil gerne købe mere af os, og for at udvide vores engagementer med kunderne og fortsat kunne tilbyde højt kvalificeret rådgivning, skal vi være flere i vores salgs støttefunktion.

Vores ambition er fortsat vækst
Globeteams mål er at tilbyde markedets bedste konsulenter inden for de områder, vi beskæftiger os med, og det er vores opgave i salg at rådgive kunderne om relevante løsninger, sikre leverancerne forløber som planlagt og opdyrke og fastholde en stærk relation til kunden.

Globeteam har mere end 400 kunder i Danmark, og vi mangler en account manager, som kan hjælpe os med at fortsætte den positive udvikling i Globeteam. Du vil få et spændende job med varierende og udfordrende opgaver i en konsulentvirksomhed med en unik forretningsmodel, der sikrer kunderne navngivne og kommittede konsulenter.  

Dine primære aktiviteter vil være

  • Udvikle og vedligeholde udvalgte kunder
  • Etablere og udvikle nye kunder; dels direkte og igennem vores partnerskaber
  • Deltage i implementeringen af vores salgsstrategi


Du skal være indstillet på at deltage i og selvstændigt gennemføre salgsmøder, skrive tilbud, udarbejde præsentationer m.m. og i samarbejde med konsulenterne fastsætte rammerne for projekterne.

Alle account managere er selvstændigt erhvervsdrivende, og det forventer vi, du enten er eller bliver. Du er honoreret af din skabte omsætning, og er yderst vellønnet, hvis du er god! Vi forventer høj grad af fleksibilitet, hvad angår kontortider og tidspunkter for afholdelse af møder med kunder og konsulenter.

Erfaring

  • Salg til større virksomheder (500 største i Danmark)
  • CRM, pipeline styrring, rapportering
  • Solidt kendskab til it og en god forretningsforståelse

 
Personlige egenskaber
Vi lægger vægt på, at du interesserer dig for såvel forretningsmæssige som tekniske problemstillinger, og at du er indstillet på at yde eksisterende og nye kunder den bedste service.

  • Høj integritet
  • God til menneskelige relationer
  • Kan lave det kolde kald!
  • Selvkørende
  • Stort drive, vedholdende og forhandlingsvant
  • God kommunikator i både skrift og tale på dansk og gerne engelsk

 
Globeteam A/S er en succesfuld, forretningsorienteret it-konsulentvirksomhed med over 60 selvstændige konsulenter.  Succesen tilskrives en kombination af meget erfarne konsulenter og Globeteams helt unikke forretningsmodel med stærk incitamentstruktur for den enkelte konsulent, sælger og kunde. Læs mere om Globeteam.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Gorm Eriksen på mobil: +45 2715 0077 eller e-mail: ger@globeteam.com

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt dit CV.
Send din ansøgning til: ger@globeteam.com eller pr. brev til:

Globeteam A/S,
Virumgårdsvej 17A,
2830 Virum

Att.: Gorm Eriksen.
Mærk ansøgningen: "Account manager"


 

Computerworld Breakfast Club den 10. april om SOA - er afholdt | Globeteam går - som de første i DK - i drift med AD FS 2.0 hos kunde