Forside / Nyheder / Seneste Nyheder / lynhurtig udrulning af windows 7 hos mt højgaard

Nyheder

Lynhurtig udrulning af Windows 7 hos MT Højgaard

21/6 2010



Hurtigere og bedre support og administration, en stærkt forbedret brugergrænseflade samt smidig udrulning var blandt de fordele, Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed høstede ved at skifte til Microsoft Windows 7.

MT Højgaard har cirka 5.000 ansatte, og med cirka 2.700 klientmaskiner i drift er det ingen helt lille opgave at holde it-infrastrukturen kørende, forklarer Bjarne Poulsen, koncern it-chef, MT Højgaard.

– Indtil for nylig udskiftede vi maskiner ad hoc og havde derfor både nye og gamle maskiner i samtidig drift. Det gjorde det svært at gennemføre større ændringer og lade medarbejderne få gavn af de nyeste værktøjer. Ganske enkelt fordi vi altid skulle sigte efter laveste fællesnævner.

Derfor traf MT Højgaard sidst i 2008 en beslutning om fremover at skifte samtlige maskiner hvert 3. år. Og efter koncernen i foråret 2009 kunne konstatere, at selv den daværende releasekandidat af Windows 7 kørte bedre end de færdige alternativer, besluttede man at satse på dette operativsystem.

Læs casen skrevet af Microsoft og med interview af bl.a. Bjarne Poulsen, koncern it-chef, MT Højgaard

Lynhurtig udrulning af Windows 7 hos MT Højgaard