Forside / Nyheder / Seneste Nyheder / itsm-teamet søger erfarne konsulenter

Nyheder

ITSM-teamet søger erfarne konsulenter

23-2 2011

Vi har travlt i It Service Management (ITSM) Team!

Vores kunder efterspørger i stigende grad kvalificeret og erfaren sparring til it-ledelsen. De er blandt de mest spændende virksomheder i Danmark, og står overfor forskellige udfordringer som medfører behov for ændringer i it-afdelingen.

Det kan være forskellige strategiske forandringer i forretningen, som gør, at it-afdelingen bliver stillet overfor nye krav, eller det kan være et spørgsmål om at strømline it-drift og supportorganisationen, så it- afdelingen bliver bedre klædt på til at dokumentere indfrielsen af servicemål - og demonstrere value for money.

Vi søger derfor flere højt kvalificerede konsulenter med spidskompetence indenfor ITSM, der kan rådgive vore kunder. Du skal være god til at være visionær sammen med kunden, og inspirere kunden til at se værdien i de løsninger du skaber.
Du skal også have praktisk erfaring med at gennemføre ændringer i en it-afdeling – ikke nødvendigvis som it-chef, men måske som projektleder eller konsulent.

Dine primære konsulentopgaver vil være at:

  • Facilitere ITSM-workshops hos kunder
  • Drive design og implementering af organisation, processer og værktøjsunderstøttelse
  • Rådgivning af it-ledelse og medarbejdere
  • Konceptudvikling og markedsføring af ITSM-ydelser


Du skal være indstillet på at deltage i og selvstændigt gennemføre salgsmøder, skrive tilbud, udarbejde præsentationer m.m. og i samarbejde med kunden fastsætte rammerne for projekterne.

Erfaring:

  • Spidskompetencer og erfaring indenfor ITSM, herunder procesdesign, tilpasning og implementering af best-practice ITIL
  • Gerne erfaring indenfor projektledelse
  • Gerne ledelseserfaring indenfor it-drift / support

 
Personlige egenskaber:

  • Høj integritet
  • God til menneskelige relationer
  • Selvkørende
  • Stort drive og vedholdende
  • Kunne agere i spændingsfeltet mellem processer og teknik
  • Struktureret og analytisk i din tilgang til arbejdet
  • God kommunikator i både skrift og tale på dansk og gerne engelsk

 
Globeteam A/S er en succesfuld, forretningsorienteret it-konsulentvirksomhed med over 60 selvstændige konsulenter.  Succesen tilskrives en kombination af meget erfarne konsulenter og Globeteams helt unikke forretningsmodel med stærk incitamentstruktur for den enkelte konsulent og kunde.Læs mere om Globeteams forretningsmodel.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Globeteam Principal for ITSM Teamet, Hans Christian Holst på mobil: +45 4089 7756 eller e-mail: hch@globeteam.com

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt dit cv.
Send din ansøgning til: hch@globeteam.com eller pr. brev til:

Globeteam A/S,
Virumgårdsvej 17A,
2830 Virum,

Att.: Hans Christian Holst.
Mærk ansøgningen: "Konsulent til ITSM-Teamet"

Om Globeteam