Forside / Nyheder / Seneste Nyheder / anklagemyndigheden får ny sharepoint 2010 hjemmeside

Nyheder

Anklagemyndigheden får ny SharePoint 2010 hjemmeside

19-2 2013

På mindre end 6 måneder lykkedes det anklagemyndigheden at gå live med en ny hjemmeside - www.anklagemyndigheden.dk. Hjemmesiden er baseret på SharePoint 2010, og giver myndigheden en fleksibel platform til formidling af viden til relevante målgrupper.

”Globeteam har udviklet en fleksibel SharePoint 2010 løsning til vores nye hjemmeside, der gør det muligt for os at synliggøre vores identitet som moderne myndighed. Vi har med den nyudviklede platform fået helt nye muligheder for at understøtte vores kerneområder,” siger Maria Stedal, webredaktør hos anklagemyndigheden.


Løsning
Anklagemyndigheden har valgt SharePoint 2010 som platform til at bære anklagemyndighedens hjemmeside. På mindre end 6 måneder er det - i et agilt udviklingsforløb med anklagemyndigheden - lykkedes Globeteam at omsætte anklagemyndighedens ønsker og krav for hjemmesiden til et fundament, der kan understøtte anklagemyndighedens branding og målrettet formidle deres forretning og viden til offentligheden.

Fordele
Fundamentet vil over de næste tre måneder blive videreudbygget med bl.a. integration til publicering af nyheder samt integration til publicering af domme og publikationer, hvor Globeteams SharePoint Team vil tage del af den udviklingsproces, som anklagemyndigheden i øjeblikket gennemgår.

Globeteam har i samarbejde med anklagemyndigheden udviklet en hjemmeside, der tydeligt afspejler anklagemyndighedens identitet og understøtter anklagemyndighedens kerneområder.