April 2007
Høj score i ny kundetilfredshedsundersøgelse
Globeteam markerer sig med en høj score i en netop afsluttet kundetilfredshedsanalyse. De adspurgte kunder er generelt meget tilfredse med vores konsulentydelser. 90,5 % betegnes som loyale kunder, hvilket er en stigning på 6,3 % fra sidste års undersøgelse i oktober til i år.
Det viser Globeteams kundetilfredshedsundersøgelse foretaget i april 2007 af TNS Prognostics. Ved gennemgang af tilfredshedsscoren fremgår det, at kundernes tilfredshed med Globeteams ydelser er meget høj. 95% af kunderne er enten tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Globeteam.
Det er en fremgang i forhold til 2006 resultatet, hvor 52,6% af kunderne var meget tilfredse og 47% nogenlunde tilfredse.
For 2007 ser tallene således ud:
- 76,2% er meget tilfredse
- 19 % er nogenlunde tilfredse
Foruden at tilkendegive tilfredshedsgraden viser undersøgelsen også graden af kundeloyalitet, det vil sige respondenter, som sandsynligvis vil anbefale Globeteam til andre og/eller anvende virksomheden en anden gang. For 2007 opnåede vi det glædelige resultat, at 90,5% af kunderne kan betegnes som loyale kunder.
Lidt malurt
I forhold til 2006 undersøgelse, hvor kunderne fordelte sig mellem ”meget tilfreds” og ”nogenlunde tilfreds”, viser 2007 undersøgelsen, at 5% af kunderne er ”noget utilfredse”. Der er således stadig plads til forbedringer, ligesom vi vil have stort fokus på at fastholde det meget flotte resultat for 2007.
”Der hvor vi møder kritik, vil vi sætte ind med forbedringer, ligesom vi vil arbejde hårdt på at fastholde vores kunders store tilfredshed”, siger Claus Moldow, direktør, Globeteam.
Citater
"Dygtige, ansvarsfulde, venlige og hjælpsomme konsulenter, som leverer varen, og som jeg har 100% tillid til".
Kundekommentar fra tilfredshedsundersøgelsen april, 2007
”Globeteams konsulenter er meget kompetente og meget engagerede i deres arbejde. De er gode sparringspartnere, der ikke kun ønsker at ”please” deres kunder, men ønsker at finde den bedst mulige løsning ved at sparre med og udfordre deres kunder”.
Kundekommentar fra tilfredshedsundersøgelsen april, 2007